Aplica er stærkt repræsenteret på verdens største plastmesse

Når K-messen i Düsseldorf slår dørene op for godt og vel en kvart million besøgende, er det svært at komme udenom Aplica. Virksomheden viser de nyeste løsninger frem fra stærke brands som Fanuc, Branson og Motan-Colortronic.

For direktør i Aplica, Henrik Mikkelsen, er K-messen i Düsseldorf et absolut must at deltage i. Det er her, branchen hver fjerde år mødes og orienterer sig om mulighederne indenfor plast og gummi. 3.000 udstillere samlet på et areal, der svarer til 27 fodboldbaner – der er ifølge Henrik Mikkelsen en god grund til, at messen varer i otte dage.

”Der er virkelig meget at se på messen, så det kan godt betale sig at lægge ruten hjemmefra. Det unikke ved K-messen er, at man kan se løsningerne in action og få en snak om, hvordan de konkret kan styrke produktionen hjemme i virksomheden.”
Henrik Mikkelsen forventer da også, at mange danske sprøjte- og plastvirksomheder vil være til stede på messen for at lade sig inspirere.

system-2000xc    metro-g_complete-300dpi    HIL-RS-PR-aS150i-L-2

Bredt repræsenteret

Aplica er repræsenteret alle otte dage som agent for tre brands – Fanuc, Branson og Motan-Colortronic. Det er en stor fordel for de danske besøgende, som kan få en uforpligtende snak på dansk om producenternes forskellige produkter. En snak, der kan munde ud i en videre dialog, hvis der er interesse for det.

”Vi er bredt repræsenteret med de tre producenter. Motan-Colortronic står for kvalitetssikring i plastproduktionen, Branson har fantastiske løsninger indenfor ultralydssvejsning, og Fanuc leverer sprøjtestøbemaskiner med helt unik præcision.”
Især forventer Henrik Mikkelsen, at Fanuc kommer til at tiltrække sig stor opmærksomhed. For første gang nogensinde vises en 3K løsning frem på messen. Det skaber helt nye fleksible og funktionelle muligheder i produktionen.

 

Vil du sikre dig en gratis indgang på messen kan du rekvirere din billet via email til info@aplica.dk

Har du brug for yderligere information, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Mikkelsen på 26 130 120.